Opdagelse af vikingekonge haller giver svar på flere års uløste gåder

I historien findes der øjeblikke, hvor et enkelt fund kan flytte brikkerne i et langt større billede.

I årtier har historien om Danmarks første konger været som et halvfærdigt puslespil. Mange brikker har været kendt – fra runesten, krøniker og arkæologiske fund – men nogle af de vigtigste har manglet. Derfor har fortællingen om, hvor magten egentlig lå i de tidligste århundreder af Danmark, aldrig været helt fuldendt.

Men hvad nu hvis nogle af de manglende brikker ligger i jorden ved Lillebælt?

I Erritsø ved Fredericia har arkæologer fundet spor af enorme vikingehaller – magtbygninger, som kun blev opført af de mest magtfulde mennesker i samfundet. Samtidig gemmer landskabet på runesten, hellige kilder og spor af militære spærringer i vandet ved Gudsø Vig, der kan dateres helt tilbage til 300-tallet.

STEDNAVNE BEKRÆFTER OMRÅDETS VIGTIGHED

Kigger man nærmere på landskabet omkring Erritsø, begynder selv stednavnene at fortælle en historie.

Gudsø – hvor navnet kan pege tilbage mod gamle kultsteder.

Kongsted – et navn der i sig selv antyder kongelig tilstedeværelse.

Stallerup – måske et sted knyttet til kongens stald eller krigerfølge.

Skibdræt – et navn der leder tanken mod skibe, flåder og kontrol over vandet.

Navne som disse opstår ikke tilfældigt. De er spor efter mennesker, magt og funktioner i landskabet – små sproglige brikker i historiens store puslespil.

Langsomt begynder brikkerne at falde på plads.

For måske er historien om Danmarks første konger ikke kun knyttet til de steder, vi allerede kender. Måske findes en del af svaret her – ved Lillebælt.

Et sted hvor magt, tro og strategi har sat sine spor i landskabet gennem mere end 1700 år.

Dette er fortællingen om historiens puslespil – og om de brikker, der måske ændrer vores forståelse af Danmarks tidligste konger. Vi kalder Gorm den Gamle for Danmarks første konge og Harald Blåtand skrev selv på Jellingstenen, at han 'samlede Danmark'.

Men de nye arkæologiske udgravninger ved Erritsø bestyrker nu formodningen om, at de tidligere danske vikingekonger også har regeret på begge sider af Storebælt og haft en samlet magt over landet længe før Gorm den Gamle og Harald Blåtand.

50 METER LANGE VIKINGEHAL

På et højtliggende punkt lige syd for Fredericia har arkæologer gennem de sidste år udgravet resterne af en stærkt befæstet stormandsgård med tilhørende omkringliggende bygninger.

Udgravningerne ved Erritsø i efteråret 2019 afslørede endnu en ny, næsten 50 meter lang, vikingetidshal, der har stået i 3 faser.

Det betyder, at stedet formodentligt har været et magtcentrum i mange generationer, og at Erritsø-komplekset dermed muligvis var vigtigt allerede tidligere end i 600- og 800-tallet.

De første danske vikingekonger

Angantyr besærkeren (0. 700)

"Grusommere end et dyr og hårdere end en sten."

Sådan beskrives Kong Angantyr, af missionæren Sankt Willibrord omkring år 710.

Angantyr ville ikke lade sig omvende, men gav Sankt Willibrord lov til at tage 30 drenge med, som skulle lære om kristendommen for at udbrede den i Danmark. En af de drenge var højest sandsynligt Folkvard*.

Kong Angantyr nævnes i slutningen af 700-tallet i de frankiske annaler.

Angantyr er en krigerkonge især kendt fra Hervararsagaen. 

Sigfred Regnarsøn (o.745-o.800)

Kong Sigfred nævnes udenlandske skriftelige kilder fra år 777 og til 798

Nævnt i frankiske annaler som konge over danerne ca. 770–804.

Optræder i forbindelse med frankerkongen Karl den Store, bl.a. i diplomatiske sammenhænge.

Kilderne er få og korte, så vi ved næsten intet sikkert om hans styre inde i selve Danmark.

Nævnt som konge over danerne i slutningen af 800-tallet.

Ifølge Annales Fuldenses faldt han i kamp mod frankerne i 887.

Sættes ofte i forbindelse med de magtkampe, der fulgte efter Harald Klaks og Horiks tid, men slægtsforholdene er uklare.

Godfred den Store (o.750-810)

Kendt fra frankiske annaler som en stærk og aggressiv konge over danerne i slutningen af 700-tallet og begyndelsen af 800-tallet.

Styrkede Danevirke og rigets forsvar mod frankerne, især mod Karl den Store.

Angreb handelsbyen Reric ved Østersøen, ødelagde den og flyttede handlen til Hedeby, som dermed blev et vigtigt dansk handelscentrum.

Stod for en offensiv udenrigspolitik mod både frankere og slaviske stammer syd og øst for Danmark.

Blev dræbt i 810, ifølge kilderne myrdet af en af sine egne mænd; efterfølges af nevøen Hemming.

Harald Klak (o.785-852)

Kong Harald Klak, Dansk småkonge/medkonge i første halvdel af 800-tallet, især omtalt i frankiske annaler.

Var en af flere rivaliserende konger efter kong Godfreds død.

Forsøgte gentagne gange at fastholde eller genvinde kongemagten i Danmark med støtte fra frankerne.

Søgte hjælp hos kejser Ludvig den Fromme (søn af Karl den Store).

Deltog i forhandlinger og fik midlertidigt anerkendelse og støtte mod sine modstandere hjemme i Danmark.

Lod sig døbe i Ingelheim ved Rhinen i 826, med Ludvig den Fromme som fadder.

I samme forbindelse kom munken Ansgar til Danmark. Harald blev dermed en vigtig figur i kristningshistorien, om end uden varig succes.

Horik d.1 / Horik d.2 (?-873)

Horik2 (Erik 2) var grannevø til Erik 1 og oldebarn til Godfred den Store. Han var kun et barn, da han blev konge i 854. De ældre tronkrævere var dræbt i indbyrdes kampe, så han blev også kaldt Erik Barn. Horik 2 måtte også kæmpe medlemmer af Harald Klaks slægt, som stadig forsøgte at overtage kongemagten. Bl.a. kæmpede han Harald Klaks nevø, Rorik af Dorestad, som beherskede et landområde syd for Ejderen.

I værket, Ansgars Levned, skrives, at kirken i Hedby blev lukket på foranledning af en jarl i Slesvig, men at Horik 2 afsatte jarlen og genåbnede kirken. Han gav også Ansgar lov til at bygge en kirke i Ribe – begge kirker stammer fra ca. 849.